Hem » Personligt

Om brodösen Jytte Harboesgaard

Publicerat av on 30 december, 2013 – 08:003 kommentarer

jytte_o_fritt_broderi

I medlemstidningen har vi sedan ett par nummer en serie som vi kallat Hej medlem!. Intervjuerna är ett sätt att synliggöra vilka vi är som finns i den här föreningen och visa på vilken bredd av personligheter, stilar, kunskaper och broderilust som finns. Utrymmet i tidningen är inte så stort och därför publicerar vi nu intervjun med Jytte Harboesgaard, som skrev extra långa svar.

Mycket nöje!

Namn: Jytte Harboesgaard
Ort: Köpenhamn, Danmark
Medlem i Broderiakademin sedan: 2003

Vad betyder fritt broderi för dig?
Hele mit liv har jeg beskæftiget mig med broderi. Som barn var det min fritidsbeskæftigelse, og som voksen desuden også mit erhverv, hvilket fremgår af mit cv på www.harboesgaard-broderi.dk

Det er naturligt, at der over så mange år med broderi har været forskellige perioder med hver deres betydning for mig.

Som studerende på Håndarbejdets Fremmes Seminarium betød det meget for, mig at lære de forskellige broderiformer med tilhørende teknikker, og bagefter som lærer samme sted at kunne videregive min viden til nye studerende.

Seminariet var dengang rigt på traditioner, og der skulle helst ikke ændres på noget, så over en årrække blev jeg meget fortrolig med de traditionelle broderiteknikker.

I de godt 20 år på Håndarbejdets Fremmes Seminarium betød de mange bundne broderiteknikker alt for mig, og uden dem havde jeg ikke senere kunnet skabe mine frie broderier, som nu betyder lige så meget for mig.

Vad broderar du helst?
Jeg broderer helst noget genkendeligt, og inspirationen finder jeg i hverdagen og tingene omkring mig, gerne med en skæv vinkel og lidt humor. Jeg tror, at hvis man kan få en idé til et broderi, kan den også udføres. Måske handler inspiration om at se, og registrere hvad man ser. Mine sidste broderier er to ” højsommerkaffeduge”, og de er begge eksempler på denne opfattelse.

Hos nogle venner så jeg i deres entré en kommode med en hvid dug på. Midt på dugen stod en krystalvase med en markbuket, som ikke havde set vand i flere dage, og hvor blomsterne var faldet ned og lå i en krans omkring vasen. Her var motivet!

På et loppemarked fandt jeg en gammel hvid damaskdug, som jeg vaskede og strøg og lagde på et bord. Jeg plukkede en fin markbuket, som jeg ”glemte” at vande, og da blomsterne var faldet ned, fotograferede jeg dem på dugen og markerede med rininger hvor de lå, og så skulle de bare broderes. Fine røde valmueblade og masser af sorte frø, kornblomster og lidt forskelligt.

Heldigvis havde jeg købt to hvide duge på loppemarkedet, så da birketræet en sommerdag dryssede alle sine frø på bordet i haven, og de kun faldt udenom kopper og tallerkener, havde jeg idéen til den anden dug. Birketræets frø har mange farver, og jeg brugte syv forskellige gyldne/brune farver tråd for at kunne skabe den rigtige effekt. Hvert frø blev syet med et bestemt knudesting, som lignede frøets form, og de dækker hele dugen, undtagen hvor porcelænet stod.

For tiden arbejder jeg med at beskrive og brodere eksempler på Dogmebroderi efter et koncept jeg selv har udviklet. Planen er at samle materialet og udgive det som en e-bog.

Baggrunden for konceptet er, at vi i Danmark har vi en broderitradition med mange regler der skal overholdes, hvis broderi skal være ”rigtigt”, og da broderi desuden traditionelt er forbundet med brugsting som man ikke længere er interesseret i, er mange holdt op med at brodere. Det er synd, for mange kan godt lide at brodere, og i den forbindelse opstod idéen til Dogmebroderi, hvor man vender op og ned på de eksisterende regler og selv formulerer nye regler, som man får lyst til at brodere efter. Det er min overbevisning, at man ikke kan brodere noget uden en overordnet planlægning, og jeg tror, at regler man selv formulerer, vil fremme lysten til at eksperimentere med broderi.

Ditt tips:
Mit tip er at opfordre til at man lærer så mange sting som muligt, fordi stingene er grundlaget for alt broderi. Det er fint at begrænse sig til kun at brodere med bestemte sting, men for at kunne vælge dem, må man have mange at vælge mellem, og det forudsætter at man kender mange.

I årene på Håndarbejdets Fremmes Seminarium, hvor jeg var optaget af at lære broderiteknikker, ”samlede” jeg på sting, ordnede dem systematisk og tegnede og broderede dem. De blev udgivet i bogen Broderisting. Bogen blev senere oversat til svensk med titlen Brodera fritt.

Jeg anbefaler Embroidery Stitches der nu foreligger som e-bøger, hvor man hurtigt kan skifte mellem stingtegninger og syede sting, samtidig med at man kan zoome ind på de syede sting og se dem forstørret.

Det er nu 35 år siden jeg arbejdede på bogen og jeg ikke længere huske de enkelte sting, så da jeg skulle finde sting til mine birkesfrø, måtte jeg have bogen frem og fandt her et knudesting som var ideelt. Det er jo unødvendigt at bruge tid på at finde på noget, som allerede eksisterer.

PS. Vill du vara med i Hej brodös! i nästa nummer av medlemstidningen? Meddela: madelene@broderiakademin.nu